Anmeldelse

Norsk bondegotikk

Forskyving: Brynjulf Jung Tjønn utfordrar det menneskelege på fleire plan.

EPISK: Ei makaber historie blir falda ut i «Garden under jorda». Her ser vi måleriet «The Harvest Moon», måla av George Hemming Mason i 1872. ILLUSTRASJON: WIKIMEDIA EPISK: Ei makaber historie blir falda ut i «Garden under jorda». Her ser vi måleriet «The Harvest Moon», måla av George Hemming Mason i 1872. ILLUSTRASJON: WIKIMEDIA

Brynjulf Jung Tjønn

Garden under jorda

Litteratur

Cappelen Damm 2019, 88 sider

I utgangspunktet ser Brynjulf Jung Tjønns «Garden under jorda» ut som ei temmeleg tidstypisk diktsamling. Men berre i utgangspunktet. Det går føre seg på ein gard. I den første delen skjer det, i den som fører ordet sin fantasi, to forskyvingar av tilhøvet mellom menneske og dyr. Han ser føre seg at den daude grisungen er naboguten, når han heng skrotten opp i taket og står og slår og slår i han. Og, meir påfallande: Medan han står og gnir salt inn i kjøt på kjøkkenet, innbiller han seg «at det låg eit menneske i baljen / viss eg grov kjøtet ut frå saltet / ville det snart krabbe fram / ei jente eller ein gut». Og han grev så neglene sprekk.

Du må være abonnent for å lese denne artikkelen

Bokmagasinet

Essay

Blir forfat­teren snart overflødig?

Kommentar

Vagant og Vinduet slår seg sammen – for å gjøre hva?

Blad, blad, blad

Sommer­lek­tyre for rookies.