«Siden gik de begge i een Seng og sov der Natten over; men skjøndt Dagen brød frem, saa glemte de dog ikke deres Kjærlighed og Venskab, thi, hvis vi skal sige den rene Sandhed, saa havde de begge fattet en saa heftig Kjærlighed og gjensidig Elskov, at de aldeles ikke tænkte paa andet end at omfavne hinanden; og skjøndt Folk kom for at tale med dem, saa kunde de ikke bringe et Ord udaf dem.»

— «Sagaen om Tristram og Isodd», paa dansk ved Gísli Brynjúlfsson. Det kongelige nordiske Oldskriftselskab, København, 1851, kapitel 4