Kommentar

Grønlandsk noir

Frøken Smilla minner om at verden er mer enn amerikansk Lebensraum.

Hva ser amerikanerne når de ser Grønland? spurte danske Weekendavisen for et par uker siden. De fleste av oss har sett bilder fra visepresident J.D. Vances Grønlands-besøk i fjor, der han iført en grønnglinsende polyesterparkas skuer utover en snø- og isdekket flate – og ja, hva er det han ser? I hvert fall ikke en befolkning med en kultur og en historie og et riksfellesskap med det sosialdemokratiske Danmark, svarer skribenten, men «en slags frossen bufferzone» der amerikanerne, i hvert fall de sterkeste og best egnede, kan bygge bunkere og redde seg unna jordas undergang, som i katastrofefilmene «Greenland» 1 og 2 (2020 og 2026). Eller et sted med uutnyttede mineralressurser og en vag strategisk betydning – «noget med soldater, radarstationer og skyggekrig med Sovjetunionen».

Du må være abonnent for å lese denne artikkelen

Kommentar

Fra farse om arendals­krakket til musikal om Arne Treholt: Har historisk-do­ku­men­tarisk teater fått et oppsving?

Gloria Steinem (92) var ein nøkkel­figur for den andre femi­nist­bølgja og eit ikon for USAs unge kvinner i dag.

Anne B. Ragde har også eit arbei­dar­hjarte.