Essay

Forandre seg igjen

I Nicolas Mathieus fyldige romankunst blir glødande nostalgi kjølna med iskald styringsideologi.

Leve saman: Otto Mueller sitt måleri "Par med grøn vifte", frå omkring 1913. Foto: Wikimedia CommonsLeve saman: Otto Mueller sitt måleri "Par med grøn vifte", frå omkring 1913. Foto: Wikimedia Commons

Når eg opnar Nicolas Mathieus nye roman, synest eg med det same å høyre lyden av ein motorsykkel i natta – ei during frå ein tungsykkel i det fjerne eller lettare putring frå ein moped litt nærare. Lyden kallar snart fram eit landskap med maskiner, motorvegar og forlatne fabrikkar nord-aust i Frankrike: Det er grått og ganske tungt i skumringa, men frodigare på dagtid, då ein kan sjå elva Mosel bukte seg blå gjennom bygder og småbyar, forbi grøne åsar og fjellsider.

Du må være abonnent for å lese denne artikkelen

Bokmagasinet

Essay

Paal Brekke falt som modernist mellom to stoler. Han fortjener å bli lest på nytt.

Kommentar

Anne B. Ragde har også eit arbei­dar­hjarte.

Nordisk råd

Det utbreidde ubehaget over Rachel Cusks nye roman vitnar om at boka rører ved noko viktig.