Essay

Forandre seg igjen

I Nicolas Mathieus fyldige romankunst blir glødande nostalgi kjølna med iskald styringsideologi.

Leve saman: Otto Mueller sitt måleri "Par med grøn vifte", frå omkring 1913. Foto: Wikimedia CommonsLeve saman: Otto Mueller sitt måleri "Par med grøn vifte", frå omkring 1913. Foto: Wikimedia Commons

Når eg opnar Nicolas Mathieus nye roman, synest eg med det same å høyre lyden av ein motorsykkel i natta – ei during frå ein tungsykkel i det fjerne eller lettare putring frå ein moped litt nærare. Lyden kallar snart fram eit landskap med maskiner, motorvegar og forlatne fabrikkar nord-aust i Frankrike: Det er grått og ganske tungt i skumringa, men frodigare på dagtid, då ein kan sjå elva Mosel bukte seg blå gjennom bygder og småbyar, forbi grøne åsar og fjellsider.

Du må være abonnent for å lese denne artikkelen

Bokmagasinet

Nordisk råd

Hvem har tid til både å lage mat fra bunnen og lese tykke bøker?

Essay

De fremste ofrene for den kommer­si­elle kjønningen av Jane Austens forfat­terskap er menn.

Kommentar

Hvis et tilbud er for godt til å være sant, er det nok nettopp det.