Det tar i hvert fall førti minutter med en langdryg moodboardsk filmmontasje av diverse musikalske inspirasjoner, før Steven Patrick Morrissey entrer scenen. Da har publikum begynt å bue litt i mellomtiden. Hold kæft, så vil det nok tage endnu længere tid, før han ankommer,hører man bekymrede stemmer summe omkring. Men alle i hallen elsker og hater denne mannen på en og samme tid, og han vet det godt selv.