Flukta til Grand Budapest Hotel
Wes Anderson har fanga både den visuelle verda og nostalgien, dobbeltheita og den myrke klangbotnen til Stefan Zweig.
Petrópolis, Rio de Janeiro, 23. februar 1942: Politiet finn to døde kroppar, omfamnande, hand i hand. Attmed ligg resten av sovemedisinane og eit handskrive brev: «(...) Eg helsar alle venene mine: må dei leva til å sjå demringa etter denne lange natta. Eg, som er utolmodig, går før dei.»
Du må være abonnent for å lese denne artikkelen
Allerede abonnent? Logg inn