Hanne Bramness tar ein plass, gjerne eit hus. Ho gjer ei detaljert skildring av korleis det er der, og viser at mennesket og omgjevnadene set spor i kvarandre. For «hvem kan med sikkerhet si at de plassene vi husker, og den redselen vi så ofte følte der, ikke finnes, bevart som en tikking i huset». Ho blar om til neste side. Skriv ein ny tekst, om ein ny plass.
Nyvinnande: Hanne Bramness tøyer grensa for kva som kan kallast dikt.