En høstdag i 1930 satt Thorvald Hellesen i Paris, hvor han hadde holdt til i to tiår, og skrev til sin mor hjemme i Oslo. «Det er i det heletaget en af de kjedelige ting ved ikke længre at være 20. Det er så sjælden noget nyt, verden er til syvende og sidst så liden at når man lever i en storby som Paris så har man næsten seet omtrent alt der dukker op», beklaget kunstneren seg i brevet.