Den kommer alltid via en omvei. Går du her og har glemt at du skal være lei deg, sier en tankestemme. Neida, svarer jeg spakt. Jeg skulle bare … Typisk, sier tankestemmen og rister på hodet (slik en tankestemme kan). Hjertet synker i brystet. Men vi kan godt bruke litt tid på det nå, altså, haster jeg, bare si hva jeg skal gjøre. Jeg ser rundt meg i det grå desemberlyset. Men det er stille.
Du kan bla til neste sideBla med piltastene
Mormor, vaskebyttå og eg
I dagIdunn Victoria Rostøl, student
Når eg kjem på jobb skifter eg til lys uniform og ergonomiske sandalar, drar håret bak i ein hestehale og finn fram eingongshanskane. Eg fyller plastbyttene med glovarmt vatn og sterke vaskemiddel, ber dei til tralla og trillar frå det tronge kottet til den altfor lange gangen. Kvar morgon får eg eit skjema, som fortel meg kor eg skal vaska og kor lang tid eg skal bruka på kvar oppgåve.